BYGNINGERS BEVARING

Enkelte medlemmer har desværre i seneste nyhedsbrev oplevet fejl i rækkefølgen af siderne. Det beklager vi meget. Se det fulde nyhedsbrev for sæsonen forår 2023 her:

Foreningens afdøde, navnkundige sekretær, museumsmanden Harald Langbergs tidligere bopæl, Gråbrødre Torv 3, er til salg. GBB arbejder på at udarbejde en publikation om dette særlige hus, hvis velbevarede interiører er i særklasse.

Den klage over det omfattende nybyggeri på Nyborg Slot i form af en nyfortolket nordfløj og ringmur i øst og syd samt forhøjelse af østtårnet på det fredede fortidsminde, som Foreningen til gamle Bygningers Bevaring i lighed med andre foreninger havde indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet, blev faktisk hørt.

Bestyrelsen indkalder til den årlige generalforsamling tirsdag den 22. juni kl. 16.30.

Den store udbygning på slotsholmen er aflyst

Nu vores arrangementer er aflyst grundet Covid-19 kan man fordrive tiden med en række spændende Nils Vest film, der nu er gjort tilgængelige på nettet. Se link: http://www.vestfilm.dk/filmtilstreaming.html

Nu er den lange, pinefulde fuldbyrdelse af resultaterne af fredningsgennemgangen (2010-16) ved at være afsluttet. Her tænkes på de mange affredninger, der har været en af projektets ubehagelige konsekvenser – og som i slutningen af 2019 efter gennemgan­gens længste sagsbehandling også blev endeligt manifesteret i Dragør.

Med forsvarsforliget i 2018 blev det besluttet, at Danmarks flåde forlader sit gamle hoved­sæde, Nyholm, der ligger nord for Frede­riksholm og Dokøen (med Operaen). Det betyder, at en knap 340-årig tilknytning til det, man engang kaldte Orlogsværftet og flådesta­tion København, afbrydes. Det er der desværre ikke noget at gøre ved. Udviklingen har ført med sig, at det i dag er Korsør og Frederiks­havn, der udgør dagens flådestationer.

Så gik året 2018, og 100året for bygningsfredningsloven blev markeret med hele to publikationer, Foreningen til gamle Bygningers Bevarings egen Hele samfundets eje og Århus Arkitektskoles Fredet med Jannie Rosenberg Bendsen og Mogens A. Morgen som forfattere.

Den opmærksomme læser vil huske, at jeg i august 2016, i forbindelse med offentliggørelsen af resultatet af konkurrencen om udvidelsen af Nyborg Slot stillede spørgsmålet En ny restaureringsfilosofi ? Min hovedanke mod det vindende forslag var ”forholdet mellem nyt og gammelt. Det nye forekommer at have en så dominerende rolle, at det må være på sin plads fra denne platform at bemærke, at vi hidtil ved restaureringsprojekter har koncentreret os om at underbygge en historiefortælling, hvor tilføjelser gøres med megen nænsomhed og finfølelse. Sådan er det åbenbart ikke længere.”

Vigtige dele af kulturarven betragtes med en sådan ligegyldighed, at man efter digitalisering brænder dem. Det gælder Københavns kommunes byggesagsarkiv, en uerstattelig dokumentation af den byggede kulturarv, fordi der er tale om et materiale, der i bedste fald går tilbage til midten af 1800tallet og dokumenterer vor gamle hovedstads byggeri.

De senere år har vore fredningsmyndigheder især interesseret sig for velfærdssamfundets bygninger. Mangt og meget er blevet erklæret for bevaringsværdigt, og en del huse er sågår blevet fredet efter bygningsfredningsloven. Indenfor perioden kom forskellige dygtige arkitekter til at yde en prisværdig indsats for at højne kvaliteten af de institutioner, som opførtes til både ældre og især psykisk udviklingshæmmede borgere.

I 1976 udgav Foreningen til gamle Bygningers Bevarings navnkundige sekretær, kunsthistorikeren Harald Langberg, bogen Tre huse på Christianshavn.

For en del år siden deltog jeg i en Europa Nostra konference, hvor jeg kom til at sidde ved siden af en skotsk arkitekt. Han fortalte mig, at hans speciale var opførelse af ”nye middelalderborge” til folk, der havde anskaffet større ejendomme uden tilhørende herskabelige boliger.

Der trænges efterhånden til en seriøs debat omkring tidens hang til at bygge højt og bizart i og omkring vore gamle byer med middelalderlige kerner. Misforstå mig ikke, det er jo ikke, fordi der er efterladt os mange byer med middelalderlige bebyggelser.

Emnet er visselig ikke nyt, men lige evigt aktuelt. Som så megen anden god bygningskunst er præstegårdene i evig fare for at falde for fremskridtet. Vore dages krav til moderne boliger med minimal vedligeholdelse og lave driftsomkostninger matcher dårligt de gamle præstegårde.

Som følge af 2015-projektet hærger affredningsbevægelsen vort land og dets fredede bygninger. Den første, der skal have en kommentar med på vejen, er dog én, der ikke er resultatet af Kulturstyrelsens karavanes gennemgang af landets fredede bygninger.

Af Peter Hee, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur & Claus M. Smidt, formand for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. I årene frem til 2015 gennemgår Kulturstyrelsen ved sit bygningskontor de fredede ejendomme i Danmark. Hensigten er, som institutionen selv beskriver opgaven på sin hjemmeside, at ”frem mod 2015 vil Kulturstyrelsens ’fredningskaravane’ gennemgå og beskrive landets fredede bygninger kommune for kommune. Det er første gang siden bygningsfredningsloven blev vedtaget i 1918 og en historisk indsats for bygningskulturarven. Besøget er en oplagt anledning til at skabe opmærksomhed og engagement om bygningskulturen lokalt.

K. B. Hallen, der har stået fadder til foreningens nye logo, er brændt. Se hele artiklen

Kgl. Bygningsinspektør og medlem af bestyrelsen for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring arkitekt m.a.a. Peder Elgaard udtaler sig til Politiken om det planlagte monument på Kastellet i København. Se hele artiklen HER

Store projekter i København truer for tiden væsentlige dele af vor bygningskulturelle arv. Ikke mindst planerne for den kommende metro-ring giver anledning til ængstelse for dem, der nødigt ser vor hovedstad lemlæstet mere, end den er i forvejen.. Hvad angår helheden i de storslåede planer, kan der ikke være tvivl. Metro’en er en uundværlig og fremragende transportmulighed for både den københavnske befolkning og de mange, der dagligt pendler til byen. Det er tillige klart og uundgåeligt, at byggeriet må medføre ulemper for mange, mens det finder sted.