BYGNINGERS BEVARING

Nyborg Slot

Den klage over det omfattende nybyggeri på Nyborg Slot i form af en nyfortolket nordfløj og ringmur i øst og syd samt forhøjelse af østtårnet på det fredede fortidsminde, som Foreningen til gamle Bygningers Bevaring i lighed med andre foreninger havde indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet, blev faktisk hørt. Dispensationen fra Museumsloven, der bl.a. skal sikre landets fredede fortidsminder, blev kort før jul 2020 underkendt af fire af nævnets syv medlemmer - og dermed var grundlaget for den store udbygning på Slotsholmen faldet bort. Beslutningen blev snart efter bragt på GBB’s hjemmeside - med løfte om, at vi ville følge sagen op.

Glæden har desværre ikke kunnet yderligere fejres, eftersom bygherrerne Slots- og Kulturstyrelsen/Østfyns Museer siden har vægret sig ved at tage konsekvensen heraf og nytænke udbygningsplanen på Slotsholmen. Ministeriet/Styrelsen fremlagde ganske vist få måneder efter afgørelsen fire skitser til en reduceret nybebyggelse – herunder et forslag til at flytte den nye store udstillingsbygning med café og butik uden for Slotsholmen - men der synes ikke seriøst at være arbejdet videre hermed. Selve den gamle kongefløjs restaurering er ellers snart tilendebragt, og den historiske fløj vil igen kunne besøges af publikum, så snart der bliver skabt en indgangsløsning, som kan afløse den adgang, der var planlagt fra den nye nordfløj.

I stedet for at vende blikket indad og tage sagen op til selvransagelse, har man set på de mulige løsninger, der kunne tilsidesætte klagenævnets definitive afgørelse. Ingen af de ansvarlige syntes at kende til det gamle ord: Lov er lov, og lov skal holdes.

Den ene alternative mulighed, der blev peget på, var at vedtage en anlægslov, specifikt møntet på det fremlagte projekt. Denne løsning var en periode forventet gennemført, men blev opgivet ultimo juni, da der ikke kunne skaffes flertal herfor i Folketinget. Helt uproblematisk var den da heller ikke. Anlægslove anvendes normalt i forbindelse med almennyttige tiltag - især store statslige anlægsprojekter som veje, broer og fængsler, hvor offentlighedens interesse vægtes over den private – og vedtages, før man går i gang. I forbindelse med Nyborg Slot-projektet, der skal fremme formidlingen og dermed publikumstilstrømningen, ville der være tale om midt i forløbet at skifte fra en almen lovgivning (Museumsloven/fredningsloven med dens afprøvede klageadgang) til en politisk vedtaget lov (den specifikke anlægslov). Det er uskønt – og udansk! Og det er derfor kun glædeligt, at den vej er lukket af Folketinget som helhed.

Det andet alternativ, der har været bragt på bane, en revision af selve Museumsloven, er til gengæld kommet i fokus. Kulturministeren har til dette formål nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg til en lov, der kan ”sikre en mere nutidig brug af vores fortidsminder uden at gå på kompromis med beskyttelsen.” Hvordan denne balance defineres fremover, har vi til gode at se. Den nye Museumslov forventes at kunne vedtages i foråret 2022 og at åbne for, at parterne bag Nyborg Slot-projektet på ny kan ansøge om en dispensation. Det vil også blive overvejet, hvilke klagemuligheder, man finder relevante.

Især Østfyns Museer har ageret meget aktivt for at sikre det samlede, fremlagte projekt uden ændringer. Dels ved at underkende Miljø- og Fødevareklagenævnets kvalifikationer, dels ved at appellere til de foreninger, der har udtrykt betænkelighed over det store indgreb på Slotsholmen. Og endelig har Østfyns Museer konkret klaget til Folketingets ombudsmand over selve sagsbehandlingen i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Denne klage blev dog afvist.

GBB var som de øvrige klagende foreninger i marts 2021 inviteret til at udtale sig om sagen i et virtuelt møde med Kulturministeren. I forlængelse af vor bekymring over tilsidesættelsen af Museumsloven pegede vi på Malmøhus som et eksempel på, at et større nybyggeri uvægerligt ”tager pusten fra” det tilbageværende originale bygværk. Den gamle kongefløj på Nyborg Slot, som er endnu ældre og med en større nuancerigdom, og som danehoffets hjemsted er endnu mere historisk central, bør ikke på denne måde stilles i skyggen. Samtidig pegede vi på, at de udenomsfunktioner, der er behov for i Nyborg, eventuelt kunne placeres i den gamle politistation eller ved en transformation af biblioteket, der begge er beliggende tæt på Slotsholmen. En egentlig dialog kom ikke i gang, og om Kulturministeren oprigtigt lyttede til foreningernes bekymringer er svært at tolke. Men nu starter en ny runde. Lad os håbe, at vore indvendinger ikke har været forgæves.

Nyholm

Vedrørende Nyholm, som også tidligere er omtalt i GBB’s nyhedsbreve, er der til gengæld lutter gode nyheder. Til vor store glæde indstillede Slots-og Kulturstyrelsen en lang række af de endnu ikke fredede nyere bygninger til fredning. Hertil kom, at man tillige inddrog en række af de åbne partier omkring de fredede og til fredning indstillede bygninger i, hvad man kunne kalde en områdefredning. Fredningsforslagene er p.t. i høring, og det er vort håb, at de i videst muligt omfang bliver stadfæstet af Det særlige Bygningssyn og Slots- og Kulturstyrelsen. Endnu er der ikke taget stilling til områdets fremtid, idet det er meningen, at forsvaret forlader lokaliteten og overdrager den til statens ejendomsselskab Freja. Vi skal dog være opmærksom på, at der stadig er mindst tre områder, der ikke er omfattet af nogen form for fredninger, nemlig bygningerne lige syd for Marinekasernen i nord (med Radiostationen, der tidligere stod på Margretheholm), Bradebænken i vest (hvor ubåden Sælen ligger på kajen) og området i syd mellem Vestre Takkelagehus og Søminevæsenets Kontorbygning. Det er af afgørende betydning, at der ikke på disse områder placeres nybygninger, der undlader at respektere skalaforholdene på Nyholm.

Til betryggelse af en ansvarsbevidst fremtidig anvendelse af Nyholm er A.P. Møller Fonden gået ind og har udtrykt ønske om at medvirke til en langsigtet helhedsløsning, bl.a. med et forslag om at afholde en arkitektkonkurrence om den fremtidige brug af området. Det er stadig GBB’s ønske, at Nyholm i så vidt et omfang, det er muligt, bliver skånet for den overbebyggelse, som er set både på arealet syd for Nyholm og ikke mindst i Carlsberg-byen. Sammen med en række institutioner og foreninger arbejder vi for, at området kan blive en levende bydel med fokus på Danmarks maritime kulturarv i bredeste forstand. Vi håber, at både staten og Københavns kommune kan indse, at Nyholm i den kontekst kan blive et enestående tilbud til både københavnere og turister – med minder om den sidste sømilitære bastions funktioner i Københavns Havn.   

Claus M. Smidt