BYGNINGERS BEVARING

Med forsvarsforliget i 2018 blev det besluttet, at Danmarks flåde forlader sit gamle hoved­sæde, Nyholm, der ligger nord for Frede­riksholm og Dokøen (med Operaen). Det betyder, at en knap 340-årig tilknytning til det, man engang kaldte Orlogsværftet og flådesta­tion København, afbrydes. Det er der desværre ikke noget at gøre ved. Udviklingen har ført med sig, at det i dag er Korsør og Frederiks­havn, der udgør dagens flådestationer.

Udflytningen ændrer imidlertid ikke på den omstændighed, at Nyholm stadig omfatter, hvad man benævner Rigets Flag. Det vajer fra en bastion yderst på Nyholm med batteriet Sixtus ved siden af, og herfra skyder man hver dag salut ved solopgang og -nedgang og markerer i øvrigt kongelige mærkedage. Nyholm kendes tillige for, at kongeskibet ”Dannebrog” ankrer op ud for øen ved Bøje 1. Ved sydkanten af øen ligger om vinteren skoleskibet ”Georg Stage”, og hertil kommer de tre museumsskibe, fregatten ”Peder Skram”, torpedobåden ”Sehested” samt ubåden ”Sælen”. Nyholms største attraktion er dog de mange bygninger, der alle hører den danske marine til og repræsenterer mere end tre århundreders arkitektur. Den ældste bygning ligger langs Søminegraven og er Østre Takkeladshus fra 1723-29. Næsten samtidig med den er Vestre Takkeladshus fra 1729, der ligger vinkelret på Østre Takkeladshus. Af nærmest ikonisk karakter er især to bygninger af arkitekten Philip de Lange, nemlig Hoved­vagten fra 1744-45, efter sit karakteristiske spir med krone øverst kaldet ”Under Kronen”, samt den majestætiske Mastekran fra 1758-51. I fortsættelse af Østre Takkeladshus ligger nord for Spanteloftsbygningen fra 1742-43 og sammenbygget med Mastekranen Planbygnin­gen fra 1763, begge ligeledes tegnede af Philip de Lange. Ved Planbygningens sydgavl lå indtil 1870’erne en udsigtspavillon (1763-64), der var tegnet af arkitekten N.-H. Jardin, og hvorfra kongefamilien kunne overvære stabelafløbnin­ger fra de beddinger, der lå, hvor Søofficers­bygningens stadion ligger i dag. I den nordlige ende af Østre Takkeladshus tilbyggede hofbygmester Boye Magens i 1801 en toetages kontorbygning; senere i samme århundrede byggedes bl.a. Søminevæsenets værksteder (1878) og samme institutions kontorbygning (1888), der ligger lige over for den sydlige indkørsel til Nyholm, og hvis arkitekt var Olaf Schmidth. Få år efter opførtes Arresten (1891) bag Hovedvagten. Arresten danner i dag forbygning til højre for Marineka­sernen. Denne opførtes i palæ-stil af arkitekt Birkmand 1908-10 og danner en effektfuld baggrund til Hovedvagten. Som pendant til Arresten ligger Administrationsbygningen til venstre (mod nord) for kasernen. Kort efter, 1911, fulgte opførelsen af Torpedobådsbygnin­gen ud mod havnen i Nyholms sydvesthjørne. Bag ved denne er der tilføjet værkstedsbygnin­ger i 1940 og 1958. En af det 20. århundredes mest vellykkede nybygninger er Søofficerssko­len, der opførtes 1940 af arkitekterne Jens Klok og Holger Sørensen. Det er en funktionali­stisk bygning, der især markerer sig med den store aula, der mod syd åbner sig med et vindueparti, der omfatter hele gavlen. Mens skolen stadig var i funktion, foreslog jeg i 2016 bygningen fredet ved at rejse sagen i Fred­nings-og bevaringsudvalget under Landsfor­eningen for Bygnings-og landskabskultur. Det blev positivt modtaget, men beklageligvis har travlhed i landsforeningen forhalet fremsættelsen af fredningsforslaget så meget, at skolen nu er rømmet af søværnet.

Der skal ikke være tvivl om, at vi i Foreningen til gamle Bygningers Bevaring er meget bevidste om, hvad der skal ske i fremtiden med Nyholm. Øen har en enestå­ende plads i vor historie, ikke mindst fordi den er den sidste urørte del af en etat, som har haft afgørende betydning i Danmarkshistorien. Vi er i meget høj grad en søfartsnation; skønt vi ikke roser os meget af militære sejre, er det en kendsgerning, at de få sejre vi har vundet, skyldes vor flåde. Det har medvirket til at gøre os til en af verdens store søfartslande, en position vi fortsat indtager, faktisk som den 6. største i verden. Vi har netop hørt vor afgående statsminister Lars Løkke Rasmussen sige til sin efterfølger, Mette Frederiksen, at vi er et land i økonomisk topform. Derfor må der være råd til, at vi så at sige totalfreder Nyholm og bevarer den som et levende minde om vor maritime fortid.

Sporene skræmmer, når vi ser, hvordan det er gået den søndre del af Holmen. Især Frederiksholm og Arsenaløen er plastret til med tilbygninger, så det er svært at genkende det smukke område, som man for ikke så mange år talte om at bevare. Endnu værre står det til på Carlsbergs gamle bryggeri i Valby. Da man i 2008 stoppede produktionen af øl for at overflytte den til Fredericia, planlagde man Carlsberg Byen, som skulle bevare og udnytte det historiske område. På trods af at man talte om de store kvaliteter ved det mere end 160-årige område, ser det i dag ud til, at man i profittens navn overbebygger og ødelægger bydelen. Den særlige atmosfære, som gjorde Carlsberg til en attraktion, udhules dag for dag. Som skræmmende eksempel kan man tage området øst for brygger J.C. Jacobsens gamle bolig (længe kendt som Æresboligen, i dag Carlsberg Akademi) med den smukke have. For at skærme denne for indblik opførte arkitekt Svenn Eske Kristensen 1967-69 i tilslutning til en ny stor tappehal de hængende haver, der gav lys ind til tappehallen, men dækkede haven. Hvad har man gjort i dag: Nedrevet tappehallen, så de hængende haver står tilbage som et meningsløst fragment, og ved siden af har man opført det 100 meter høje Bohr-tårn, som alene med sine dimensio­ner knuser omgivelserne og i øvrigt til overflod giver indblik i den idylliske have. Og så taler man endog om, at det kun er det første af ni højhuse. Man gyser ved tanken! (Held den, der nåede at opleve Carlsberg-byen, da den endnu var intakt!)

Når det gælder Nyholm, må vi holde os for øje, at det ikke igen skal ende med, at develop’ere og spekulanter får frit spil. Nyholm bør bevares som et grønt åndehul i storbyen, som et maritimt minde om svundne tider. Ikke sådan at forstå, at der ikke skal foregå noget i området. Men det skal blot gøres i respekt for stedets ånd. Der må kunne blive plads til et bredt spektrum af oplevelsessteder, der belyser vort lands maritime fortid.

Foreningen til gamle Bygningers Bevaring er gået med i en større gruppe af interessen­ter, anført af Tim Sloth Jørgensen fra Fregatten Peder Skram og Asser Amdisen fra Stiftelsen Georg Stages Minde, der har udarbejdet et charter for Nyholm og den maritime kulturarv i Københavns havn. Vi vil prøve at påvirke politikere i Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation, så Nyholm ikke bliver offer for kortsigtede økonomiske gevinster. For at forhindre dette har Initiativgruppen Nyholm foreslået, at man gennemfører en international idékonkurrence om Nyholms fremtid. Den skal sikre, at Nyholm bevares som et grønt åndehul i byen, at fortællingen om flådens historie tænkes sammen med den tilsvarende civile søfarts århundredlange tradition, og at der skabes levende kajanlæg med muligheder for skibsanløb og en involverende maritim historiefortælling, der både omfatter fortid og peger på fremtid. Men først og fremmest frabeder vi os, at Nyholm bliver plastret til med massive boligblokke eller Bohr-tårne. Den skal vedblivende fremtræde som det, den er: Danmarks gamle flådehovedsæde, et smukt monument over Danmark som søfartsnation.

Initiativgruppen Nyholm har endvidere peget på, at Nyholms potentiale som Unesco verdensarv bør undersøges. Det kan vi i Foreningen til gamle Bygningers Bevaring gå varmt ind for. Nyholm har en historie, der går tilbage til Christian V’s tid. Begyndt i 1690 og under konstant udbygning frem til midten af det 20. århundrede, omfattende en lang række fredede bygninger af historisk værdi og i samme etats eje helt frem til 2018, er der i dansk sammenhæng tale om en milepæl i nationens historie. Den bør ikke falde i kløerne på spekulanter, men forblive et eksempel på umistelig kulturarv til glæde for os alle.

Claus M. Smidt